Bedre mental trivsel for lærlinge

#

oversigt

Hvad er udfordringen?

Undersøgelser viser, at frafaldet blandt mænd på uddannelser indenfor industrien i perioden 2008-2016 er steget fra 12% til 35%, og at Danmark i 2030 står til at mangle 99.000 faglærte. Derudover viser flere undersøgelser, at elever der trives dårligt under deres uddannelse, har større risiko for at droppe ud af deres erhvervsuddannelse. Det vil vi gøre noget ved.

Som studerende på en erhvervsfaglig uddannelse, forgår størstedelen af hoveduddannelsen i praktik, hvorfor at praktikstedet og dets arbejdsmiljø har stor indflydelse på den studerendes trivsel. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at det for mange mænd stadig er forbundet med tabu at tale om ens trivsel og psykiske velbefindende. Det medfører blandt andet, at mænd der mistrives eller lider af psykiske problemer såsom stress, angst eller depression, sjældent åbner op om det, bliver opdaget for det, eller får den rette behandling.

Vi har derfor indgået et samarbejde med Bygge-, Anlæg- og Trækartellet (BAT), om at afdække mandlige lærlinges mentale trivsel i løbet af deres praktikperioder, og udvikle værktøjer målrettet lærlingene og praktikstederne, som kan forbedre lærlingenes trivsel.

Hvad gør vi?

Gennem projektet afdækkes de mandlige lærlinges trivsel og opleverser med deres praktiksteder, for derved at kunne udvikle værktøjer til både lærlingene og praktikstederne. Afdækningen består af både kvalitative interviews og en survey blandt lærlingene under BAT.

Yderligere er det vigtigt at inddrage de virksomheder der tager imod lærlinge, for at se på rammerne og mulighederne til at skabe en god praktikoplevelse. Derfor bliver der også en gennemført interviews med ledere og lærlingeansvarlige blandt virksomheder i industrien.

På baggrund af undersøgelsen udvikles der i samarbejde med BAT og relevante samarbejdspartnere målrettet værktøjer mod henholdsvis lærlinge og praktiksteder, der skal hjælpe til med at forbedre lærlingenes trivsel.

Projektet har derfor til formål at afdække trivslen og udfordringerne for mandlige lærlinge, under Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT), i deres praktikperioder. Dette med henblik på at kvalificere praktikvirksomhederne til bedre at forebygge og opspore mistrivsel.

projektperiode

Sep. 2023 – maj. 2024

kontaktperson

Projektansvarlig
Emil Kähler Færch

+45 24497092

Projektstøtte

Projektet er støttet af midler fra

Velliv Foreningen
#

oversigt