ældre mænd har den højeste selvmordsrate

Antallet af selvmord i Danmark har ligget på omkring 600 årligt siden 2007. Mænd generelt står bag næsten tre ud af fire selvmord (439 i gennemsnit) – og det er de ældre mænd, der har den højeste selvmordsrate. Hvert år tager ca. 175 mænd på 60 år og op deres eget liv, hvilket svarer til lige under en tredjedel af de årlige selvmord i Danmark.

Til sammenligning dør omkring 169 personer i trafikken hvert år (kilde).

Alligevel har vi ikke tradition for at sætte særligt fokus på køn i forhold til selvmordsforebyggelse, og vi ved fx at kun halvdelen af de mænd, der har depression, er i behandling for det. Det er et stort problem. Derfor har vi samlet viden, råd og ressourcer – med særlig tanke på ældre mænd – herunder.

[SIDEN ER UNDER UDARBEJDELSE OG VIL LØBENDE BLIVE OPDATERET] 

Find hjælp

Viden og ressourcer

Jeg er pårørende

Har du brug for hjælp?

Akut hjælp

Hvis du har brug for øjeblikkelig hjælp i en livstruende situation skal du ringe 1-1-2.

Herudover kan du kontakte akuttelefonen eller lægevagten i din region, hvis egen læge er lukket og du har brug for hjælp:

Du kan også få hjælp på de døgnåbne psykiatriske akutmodtagelser (tidl. skadestuer). Der kan være forskel på om du selv kan henvende dig eller om du skal henvises af en læge – læs mere HER.

Du kan desuden kontakte politiet på 1-1-4, hvis du fx er bekymret for en anden persons sikkerhed.

Forebyggende hjælp

I alle regioner findes selvmordsforebyggende klinikker (også kaldet ‘enheder’ eller ‘kompetencecentre’).

Herudover kan man få hjælp hos informationscentrene PsykInfo, der tilbyder telefonrådgivning og personlig rådgivning.

Flere kommuner har desuden tilbud som åben rådgivning og/eller akutte døgntelefoner.

Klik HER for at se hvor du kan finde hjælp, afhængig af hvor du bor.

Rådgivningstjenester

Der findes flere anonyme og gratis rådgivningstjenester, der kan hjælpe dig i svære situationer. Herunder er et udvalg (til voksne):

Livslinien 

  • Telefonrådgivning – 70 201 201
  • Chatrådgivning

Startlinjen 

  • Telefonrådgivning – 35 36 26 00

Sct. Nicolai Tjenesten

  • Telefonrådgivning – 70 120 110
  • Brevkasse
  • Personligt fremmøde

SIND rådgivning

  • Telefonrådgivning – 70 23 27 50

Sorglinjen

  • Telefonrådgivning – 70 20 99 03
  • Chatrådgivning
  • SMS rådgivning
  • Brevkasse

Sjælesorg på nettet

  • Chatrådgivning

Psykiatrifondens rådgivning

  • Telefonrådgivning – 39 25 25 25
  • Chatrådgivning
  • Brevkasse

DepressionsLinien

  • Telefonrådgivning – 33 12 47 47

Alkolinjen

  • Telefonrådgivning – 80 200 500
  • Chatrådgivning
  • Brevkasse

Angst & Stress foreningen

  • Telefonrådgivning – 70 27 13 20
  • Chatrådgivning
  • Åben rådgivning (Aarhus)
Øvrige tilbud
    • Internetpsykiatrien er et fællesregionalt online tilbud, der tilbyder behandlingsforløb uden henvisning. Til dig, der har let til moderat angst eller depression. Se mere HER.
    • Mænds Mødesteder er sociale, frivillige fællesskaber for mænd. Se mere HER.
    • Ældretelefonen er en anonym samtalelinje, ikke en rådgivning. Du kan ringe og tale om det, der fylder for dig lige nu. Ring på 32 210 210 eller se mere HER.
    • Hjemmesiden socialkompas.dk fungerer som en vejviser, hvor du kan finde sociale tilbud og fællesskaber i din kommune.
    • Samtalegrupper
    • Selvhjælpsforløb, fx Mit Liv (for voksne med adresse i Region Hovedstaden) eller Kom videre mand
    • Telefon- eller besøgsvenner

Har vi glemt noget? 

Skriv til projektansvarlig Katrine Blom på katrine@sundmand.dk, hvis vi har glemt noget eller du har forslag til ændringer/rettelser til siden. Vi hører meget gerne fra dig. 

”Vi stopper med at arbejde. Over en nat bliver vi værdiløse. Ikke til nytte for nogen. Vi mister det, der gav livet mening. Vi har pludselig tid til at dvæle ved situationen, og vi tænker på, hvorfor vi stadig er her?”

Det ved vi…

■ Selvmord er udtryk for stor smerte og/eller håbløshed – som man ikke har fået hjælp til at håndtere i tide.

Flere mænd end kvinder dør hvert år af selvmord – selvom flere kvinder end mænd har selvmordsforsøg.

De ældre mænd er ofte determinerede: selvmordsforsøgsraten falder med alderen og ældre mænd benytter sig samtidig af voldsomme metoder ifm. selvmord. Det efterlader meget lidt rum til fortrydelse eller indgriben – og understreger hvor vigtigt det er at tage mænds tegn på mistrivsel alvorligt.  

Mænd 80+ år har en selvmordsrate, der er 6 gange højere end for unge mænd i alderen 15-24 år (kilde). 

Halvdelen af dem, som mister livet til selvmord, har aldrig modtaget psykiatrisk behandling (kilde). Og det gælder særligt ældre mænd, hvis psykiske lidelser også ofte er underdiagnosticerede og underbehandlede. 

28% af alle mænd i alderen 18+ år har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale fortroligt med (kilde).

Mange ældre mænd, der begår selvmord, er blevet beskrevet som handlekraftige, stærke eller nogen med et stort behov for selvstændighed (kilde). Det fortæller os at maskulinitet samt angsten for alderdommen og en udsigt til evt. større afhængighed kan spille ind ift. selvmord. 

REAGÉR HELLERE FOR TIDLIGT END FOR SENT

Forskning viser at mange, der dør af selvmord faktisk har haft kontakt med egen læge i tiden op til. Mange ældre mænd vil også have haft besøg af hjemmepleje, forebyggende medarbejdere eller lign. Hvis du har kontakt med ældre borgere igennem dit arbejde, så husk at mænd udgør en risikogruppe ift. selvmord. Det gælder også for dig, der er pårørende. Og husk at det er bedre at reagere for tidligt end for sent! De “små” tegn tæller også, og det er en myte at man gør selvmordstanker værre, hvis man snakker om dem.

Anbefalinger og inspiration

Vi har samlet et overblik over relevant viden om mænds selvmord fra andre aktører på området.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis vi skal hjælpe dig videre i din søgning.

$

Anbefalinger og inspiration

Skal du bruge materiale?

Du kan få tilsendt en materialepakke til din arbejdsplads eller forening, hvis du vil hjælpe med at sætte fokus på selvmordsforebyggelse blandt mænd.

Skriv til os

Anbefalinger og inspiration

Læsning 

Hjemmesider 

Aktører